Aflevering af årsrapporter til E&S i XBRL
Den 26. april 2010 blev der holdt møde hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om obligatorisk aflevering af årsrapporter i XBRL, herunder revision af årsrapporten i XBRL format.
E&S meddelte på mødet,
- At det bliver obligatorisk at aflevere i XBRL senest i 2012, jf. regeringens digitaliseringsstrategi.
- At datoen for obligatorisk aflevering er ikke endeligt fastsat, men forventes tidligst at komme til at gælde for årsrapporter der afleveres i efteråret 2011.
- At E&S opfordrer alle til at komme i gang med aflevering inden det bliver obligatorisk.
- At E&S i samarbejde med revisorforeningerne og XBRL Danmark vil udarbejde en nærmere proces, tids- og kommunikationsplan.
- At den nye taxonomi for B, C og Koncernregnskaber (C+ taxonomien) sendes i høring i nærmeste fremtid. Der vil være en frist på 6 uger fra udsendelsen til afgivelse af høringssvar.
- At E&S arbejder på en online indtastningsløsning målrettet de mindre selskabers årsrapporter.
- At SKAT har udarbejdet et udkast til en selskabsselvangivelsestaxonomi, som vil blive indarbejdet i taxonomien i løbet af 2010.
- At E&S er fuldt bekendt med at der ikke er en international standard for revisionspåtegninger på XBRL regnskaber og vil finde en pragmatisk dansk løsning
- At E&S arbejder på at samle en liste med Spørgsmål og Svar om XBRL regnskaber, som vil blive offentliggjort på E&S’ hjemmeside.
Orienteringsmøde om ny C+ taxonomi
XBRL Danmark holdt i samarbejde med E&S et orienteringsmøde om den nye C+ taxonomi den 15. april 2010 med ca. 40 deltagere.
Plancherne fra mødet finder du her.
Lars J. Dyrner |