Forfatter Lars J. Dyrner. 
Artiklen udtrykker alene forfatterens holdninger.

En række offentlige myndigheder har en dagsorden om at reducere de administative byrder for erhvervslivet. Dette gælder såvel lande i EU som udenfor EU.

I EU arbejdes med en målsætning om at reducere de administrative byrder med 25% i perioden frem til 2011.
Baggrunden for denne målsætning er et politisk ønske om at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne ved at det offentlige stiller færre administrative krav til virksomhederne. 

Flere lande har som udgangspunkt målt de administrative byrder for erhvervslivet ved hjælp af AMVAB metoden, som Hollænderne var de første til at bruge. AMVAB metoden går i korthed ud på, at måle de administrative byrder som virksomhederne er pålagt af de offentlige myndigheder. Som eksempel måles hvor mange timer m.v. en virksomhed anvender på at udarbejde det officielle årsregnskab.

Den traditionelle løsning
Den typiske løsning på at lette de administrative byrder er simpelthen at eliminere de offentlige krav til virksomhederne.

Dette er dog i realiteten ofte en meget KORTSIGTET STRATEGI, som alene har stor målbar effekt pga. den særlige måde som AMVAB måler de administrative byrder.

Som eksempel har EU i efteråret 2007 udsendt et høringsforslag om fjernelse af regnskabspligten for mikroselskaber. I en AMVAB måling vil det medføre, at virksomhederne ikke længere har nogen administrative byrder til årsregnskabsudarbejdelse.

For langt de fleste danske virksomheder vil en ophævelse af det offentlige krav dog ikke medføre et bortfald af virksomhedens administrative opgave med at udarbejde et årsregnskab.  De skal fortsat udarbejde et årsregnskab, blot af andre grunde end de lovkrævede. Det gælder f.eks. til brug for virksomhedens långivere og investorer, men også i forbindelse med skatte-, moms- og afgiftsmæssige forhold samt andre af virksomhedens samarbejdspartnere.

Set fra virksomhederne giver forslaget ikke nogen reel administrativ lettelse.

Hvad er problemet
Som udgangspunkt anvender stort set alle virksomheder i dag IT til deres administrative opgaver. For at styre virksomheden har ledelsen et åbenlyst behov for at registrere og rapportere om virksomhedens drift og udvikling. Den interne ledelsesrapportering er oftest mere detaljeret end den eksterne rapportering, men som hovedregel anvendes ensartede principper og målemetoder i såvel den interne som den eksterne rapportering.

Bortset fra detaljeringen er forskellen mellem de interne og eksterne rapporteringer i grove træk, at virksomheden selv bestemmer hvornår den interne rapportering skal ændres, hvorimod ændringer i den eksterne rapportering følger af ændringer i lovkrav, regnskabsstandarder, skattelovgivning m.v. 

Desværre er ændringerne i kravene til den eksterne rapportering sjældent koordineret af de forskellige myndigheder som stiller kravene, hverken for så vidt angår de enkelte krav som timing af ikrafttrædelsen heraf. Samtidigt er nye lovkrav ofte udtrykt principielt, hvilket medfører at virksomheden efterfølgende selv skal ombryde dem til konkrete datadefinitioner, som kan anvendes i den daglige registrering. Og endeligt har virksomhederne en udfordring med at få overblik over nye lovændringer, herunder hvilke der gælder deres virksomhed.

De administrative byrder er derfor især en følge af ændringer til eksisterende rapporteringskrav. Disse kan underopdeles i usikkerheden om hvordan virksomheden kan følge med i lovændringer, hvilke lovændringer der konkret påvirker virksomheden og den praktiske håndtering af ændringer i forhold til virksomhedens registreringsrutiner.

Den anden løsningsvej
Den anden løsningsvej tager udgangspunkt i:

• at langt de fleste virksomhedernes har etableret registrerings- og kontrolsystemer, som sikrer en effektiv og ensartet registrering og rapportering.
• at enhver ændring i rapporteringskrav medfører behov for ændring af registreringsrutinerne.
• at den enkelte virksomhed ønsker at overholde gældende lovgivning, men har vanskeligt ved at overskue nye lovkrav og ombryde dem til praktik i virksomhedens registrerings- og kontrolsystemer.
• at stabilitet i krævede oplysninger er at foretrække, selvom det initielt medfører flere og mere eksplicitte krav.

I praksis forudsætter den anden løsningsvej følgende:

• lovkrav og især ændringer hertil koordineres mellem forskellige offentlige myndigheder. Både definitorisk og med hensyn til ikrafttrædelse.
• lovkrav udtrykkes i klare definitioner af hvad der skal rapporteres, så det bliver lettere at implementere i virksomhedernes registrerings- og kontrolsystemer.
• lovkrav udsendes i et format som kan læses og forstås af såvel virksomhedernes it-systemer, som de medarbejdere der håndterer disse systemer.
• overholdelse af lovkrav kan ske ved direkte rapportering ud af virksomhedens it-systemer.

Baseret på ovenstående findes der i dag kun én løsning, som opfylder disse krav. Det er XBRL.

Hvem ved det?
En række offentlige myndigheder rundt om i verden arbejder allerede med projekter omkring administrative lettelser og effektivisering, hvor de har inddraget XBRL teknologien for at opnå ovennævnte fordele. Dette gælder f.eks. det hollandske taxonomi projekt. 

Erfaringerne fra det Hollandske taxonomi projekt er, at det kræver stor vilje til omstilling, investering og tålmodighed hos de offentlige myndigheder og i deres politiske bagland. Dette hænger sammen med, at det er et meget omfattende arbejde, som går på tværs af kendte resortgrænser og budgetprocedurer. Det forudsætter desuden et tæt samarbejde mellem specialister på de enkelte lovområder, it-teknikere og generalister med overblik.

XBRL Denmark har i forlængelse af ovennævnte synspunkter, pr. 30. august 2007 afgivet et høringssvar vedr. Meddelelse fra EU-Kommissionen om enklere erhvervsbetingelser for selskaber, KOM (2007) 394.  Foreningens høringssvar er gengivet nedenfor.

"XBRL Danmark har behandlet meddelelsen på et bestyrelsesmøde, og ønsker at afgive nedenstående høringssvar.

 

XBRL Danmark er enige i EU kommissionen overordnede målsætning om at reducere de administrative byrder på selskabsområdet. I vort høringssvar behandler vi alene spørgsmålet om regnskaber.

 

Omkostningerne ved at udarbejde finansiel regnskabsinformation vil i fremtiden blive lavere og lavere

på grund af teknologiske fremskridt, der løbende øger muligheden for at selskaberne kan afgive regnskabsinformationer nemt og hurtigt. Grundregistreringerne findes i forvejen i virksomhedernes systemer, da der under alle omstændigheder er pligt til at foretage bogføring bl.a. som følge af skattemæssige hensyn. Omformningen af grundregistreringerne til regnskabsmæssig information kan gøres mere effektiv, og ved anvendelse af elektronisk indberetning kan også offentliggørelsen af regnskaberne gøres meget billigt.

 

Som angivet i meddelelsens afsnit 4. kan EU medvirke til at dæmpe omkostningerne ved på fælles plan at sørge for en god og effektiv indberetning. Rapportering med forskelligt formål kan passende samles, og dette kan fremme brugen af XBRL.

 

Vi tilslutter os dette synspunkt og tilføjer samtidig, at XBRL også bidrage til, at reducere omkostningerne for virksomhederne.

 

Landene i EU bør udnytte de teknologiske muligheder for , at reducere omkostningerne ved,  at producere retvisende regnskaber og her kan EU hjælpe ved at sætte en dato for hvornår landene skal overgå til elektronisk indberetning via XBRL og samtidig vedtage en fælles taxonomi, der omfatter de regnskabsmæssige data, som fællesskabet ønsker, og som endvidere giver hvert land mulighed for at tilføje egne krav til selskabernes regnskaber.

 

Vi foreslår, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er i dialog med kommissionen om anvendelse af teknologi ved registreringen af selskabs- og regnskabsinformation, så andre lande i EU bliver opmærksomme på muligheden for at opretholde et effektivt registreringssystem."