XBRL Denmark

Forfatter Lars J. Dyrner.
Denne artikel er oprindeligt bragt som Børsfokus nr. 88 den 31. august 2004.
Artiklen udtrykker alene forfatterens holdninger.

Det har længe været en gylden vision at kunne digitalisere selskabers årsrapporter og andre rapporteringer til omverdenen. Desværre er det forblevet en vision alt for længe på grund af mangel på en effektiv og slagkraftig markedsstandard. Det er nu ændret med den hastigt voksende tilslutning til XBRL standarden.

Med XBRL bliver digital rapportering er ikke et mål i sig selv, men derimod et middel til at effektivisere rapporteringsprocessen, skabe en mere gennemsigtig rapportering og øge virksomhedernes synlighed på kapitalmarkedet.

XBRL er en standard, der giver virksomheder, myndigheder og kapitalmarkedet m.v. mulighed for at udveksle årsrapporter og andre indberetninger enkelt og effektivt. XBRL er ofte blevet sammenlignet med at stregkode hver eneste information i f.eks. en årsrapport, så den kan udveksles digitalt, men XBRL er meget mere end det.

For den rapporterende virksomhed kan XBRL automatisere en række interne kontroller og derved reducere rapporteringsomkostningerne samt forbedre gennemsigtigheden og sikkerheden.

XBRL er specifikt udviklet til digitalisering af erhvervslivets rapporteringer og kan derfor dække hele den finansielle rapporteringskæde. XBRL tager udgangspunkt i en digitalisering af selve loven som rapporteringerne bygger på.

Selve rapporteringsudarbejdelsen samt efterfølgende distribution, forbrug og analyse foregår ved genbrug af den digitaliserede lov. Dette indebærer, at alle parter i den finansielle informationskæde, opnår betydelige lettelser i deres arbejde.

En væsentlig forudsætning for anvendelse af XBRL, er derfor at der foreligger en digitalisering af den pågældende lovgivning, regelsæt, standarder eller lignende som danner grundlag for den konkrete rapportering.

Dette har adskillige fremsynede lovejere og interessegrupper for længst indset. Med XBRL som eneste fællesnævner har de derfor arbejdet med at digitalisere deres regelsæt og love i de seneste år. I XBRL terminologi kaldes en digital lov for en taxonomi.

På nuværende tidspunkt foreligger der taxonomier for de internationale regnskabsstandarder IFRS, de amerikanske regnskabsstandarder US Gaap, den danske Årsregnskabslov, regler for regnskabsindberetning til Danmarks Statistik samt en række andre love af mindre betydning for den danske erhvervsektor.

Rigtigt anvendt kan XBRL transformere de interne processer hos samtlige parter i den finansielle rapporteringskæde. Dermed kan der opnås mere effektive produktionsprocesser, øget gennemsigtighed i rapporteringen, styrkelse af de interne kontroller samt lettelser i overholdelsen af gældende lovgivning.

Fordelene forøges eksponentielt med antallet af rapporteringer der kan baseres på XBRL teknologien, da anvendelse af forskellige taxonomier kan ske i det samme software.

Virksomhederne kan opnå en række fordele ved anvendelse af XBRL. De umiddelbare og let opnåelige fordele er centreret om virksomhedernes eksterne rapportering, hvor XBRL kan anvendes til at skabe en entydig og gennemsigtig sammenhæng mellem de interne registeringssystemer og den eksterne rapportering.

Denne sammenhæng skal etableres en gang for alle, hvorefter den vil blive fastholdt i virksomhedens egne systemer. Dermed kan den rapporterende virksomhed sikre sig, at enhver gentagelse af den pågældende rapportering i helhed eller dele heraf, er opbygget fuldstændigt konsistent med de tidligere rapporteringer.

Den digitaliserede lovgivning, taxonomierne, indeholder konkrete referencer til den pågældende lov eller standard for hver eneste informationselement der indgår i rappporteringen. For virksomhederne vil dette ofte være en betydelig hjælp, når de skal etablere sammenhængen mellem de interne registeringer og den eksterne rapportering.

Når virksomheden for eksempel udarbejder den første IAS rapportering ved anvendelse af IFRS taxonomien, har virksomheden som udgangspunkt både en liste over de informationselementer der kan indgå i en IFRS rapport samt klare henvisninger til definition i standarderne af hvert eneste element.

Anvendelse af XBRL ændrer selvfølgeligt ikke på den grundlæggende forudsætning om, at virksomhedens registeringer skal være nøjagtige og i overensstemmelse med lovgrundlaget for rapporteringen. Hvis registreringerne ikke er korrekte vil dette naturligvis afspejles i den automatiserede rapportering.

De indbyggede referencer til lovgrundlaget kan anvendes aktivt til at øge virksomhedernes interne kontrolmiljø og dermed medvirke til at reducere utilsigtede fejl og mangler i registeringsprocesserne.

Taxonomier indeholder endvidere information om de talmæssige sammenhænge i en rapportering, hvilket virksomhederne kan anvende til at automatisere virksomhedens interne kontrolssystemer. Dette giver især en fordel når dataindsamlingsprocessen omfatter flere forskellige informationssystemer.

Ved ændringer i lovgrundlaget for virksomhedens rapportertering skal der ske en opdatering af taxonomien. Denne opdatering foretages centralt af taxonomi ejeren og kan derfor hentes digitalt af brugerne af loven. Ved at modtage lovændringer digitalt kan virksomhederne systematisk udlede de konkrete ændringer i rapporteringerne. De kan derfor koncentrere sig om at håndtere konsekvenserne af lovændringerne i forhold til deres dataopsamlingssystemer og processer. Dette giver en væsentlig lettelse i forhold til de egenudviklede digitale rapporteringløsninger, som nogle virksomheder anvender i dag.

Virksomheder distribuerer typisk deres rapportering som f.eks. årsrapporten via flere forskellige kanaler og til forskellige modtagere. Ofte vælger virksomheden at sendes hele årsrapporten til samtlige modtagere, uagtet at de enkelte modtagere har forskellige behov som kan dækkes ved mere koncentrerede udtræk af årsrapporten.

Som følge af, at XBRL er baseret på XML standarden, kan tilpasning af rapporteringen til forskellige distributionskanaler i høj grad automatiseres. Dette kan ske samtidigt med at de forøgede muligheder for interne kontrol fastholdes.

Den forøgede gennemsigtighed samt muligheden for automatisering af rapporteringsprocessen med XBRL, understøtter at virksomhederne udarbejder fokuserede rapporter til de enkelte interessegrupper. Dette kan sikre, at virksomhedernes budskaber kommer klart frem til de enkelte modtagere.

Digital rapportering i XBRL giver modtageren mulighed for at rationalisere og automatisere de interne arbejdsgange omkring modtagelse, kontrol, analyse og statistik samt kommunikation om den enkelte rapportering med virksomhederne. Fordelene er naturligvis størst hos myndigheder, som modtager samtlige rapporteringer af samme type fra virksomhederne i et digitalt format.

XBRL kan tillige anvendes af myndighederne til at forbedre deres servicering af virksomhederne, dels indirekte via kvaliteten af den digitale lovgivning, dels direkte ved at anvende de modtagne rapporteringer til at sikre målrettet information m.v. til virksomhederne.

Som hovedregel er det den samme myndighed som adminstrerer loven og modtager rapportering fra virksomhederne. Det er altså den samme myndighed, som står for digitalisering af lovgivningen og som modtager den digitale rapportering. Ved at sikre en høj kvalitet i den digitaliserede lovgivning, kan myndigheden understøtte at virksomhedernes rapportering får en høj kvalitet. For virksomhederne vil kvalitet i den digitale lovgivning medføre lettelser i de adminstrative byrder.

Kvalitet i digital lovgivning omfatter en lang række forhold. Udover at overholde selve XBRL standarden indebærer kvalitet f.eks. at der for den enkelte taxonomi er en vejledende beskrivelse, at den er ajourført med gældende lovgivning, at der er indarbejdet relevante og dækkende lovreferencer, at der er indarbejdet et fuldt sæt kalkulationsregler og at der er entydige og letforståelige betegnelser for hvert enkelt rapporteringselement.

For at understøtte, at der skabe digital lovgivning i høj kvalitet har XBRL international udarbejdet en vejledning om god praksis for udarbejdelse af taxonomier. Endvidere tilbydes medlemmer af organisationen at få deres taxonomi kvalitets sikret og godkendt.

Det er dog ikke alle regelejere, som også er den direkte modtager af virksomhedernes rapportering. Det er f. eks. tilfældet med de internationale standarder, IFRS. Digitaliseringen af IFRS er derfor alene sket med det formål at understøtte udbredelsen og forståelsen af IFRS standarderne samt understøtte anvendelsen heraf. Selvom IFRS standarderne allerede er digitaliseret, arbejder IASCF videre på at forøge kvaliteten af IFRS taxonomien, bl.a. ved at oversætte elementbetegnelserne til samtlige sprog som standarderne er oversat til. Dette vil blive en integreret del af IFRS taxonomien, således at en bruger med få klik med en mus kan skifte sprog i en digital IFRS rapport.

De lokale XBRL organisationer, som f.eks. XBRL Denmark, har blandt andet som formål at samarbejde med lokale myndigheder for at skabe kvalitet i den digitale lovgivning. Dette indbærer også involvering i koordinering af taxonomier fra forskellige myndigheder, således at hvert rapporteringselement kun defineres én gang. Hvis andre myndigheder har brug for samme rapporteringselement, bør der som udgangspunkt refereres digitalt til den taxonomi hvor det allerede er defineret.

Ved at modtage rapportering i XBRL format får modtagerne digital adgang til den fulde rapportering for hver enkelt virksomhed. Det fulde datasæt fra rapportering kan automatisk lægges direkte ind i de anvendte analysesystemer mv. Dermed kan investorer, kreditgivere og analytikere koncentrere sig om den værdiskabende del af analysearbejdet.

Konsekvensen er at kapitalmarkedet kan opnå betydelige besparelse i forhold til deres nuværende procedurer for brug af papirbaseret rapportering. Samtidig reduceres selve procestiden og der opstå nye muligheder for automatisering af interne processer.

Som følge af den forøgede gennemsigtighed i regelsættet for rapporteringerne, vil det tillige være langt nemmere at foretage analyse af såvel mindre virksomheder som virksomheder der i dag fravælges pga. de anses for at vanskelige tilgængelige.

For nogle af deltagerne på kapitalmarkedet vil den digitale rapportering indebære såvel udfordring som nye muligheder for nuværende forretningskoncepter. Det kan derfor være nødvendigt at redefinere deres forretningsstrategier for at fastholde eller udvikle deres nuværende markedsposition, herunder skal der især tages stilling til om de skal være ’first movers’ eller blot følge med når effekten af den digitale rapportering for alvor materialiseres.

Som eksemple kan automatiserede analyser bl.a. udnyttes af investorer og kreditgivere til at reducere deres behandlingstid for tilsagn om kapitaltilførsel eller lån. På sigt kan det f.eks. medføre, at der fremkommer egentlige selvbetjeningsløsning for ansøgning, behandling og udbetaling af lån til virksomheder med høj kreditværdighed.

For at få de fulde fordele af den digitale rapportering kræver det at kapitalmarkedet kan have tillid til indholdet af det de modtager. Digital rapportering stiller derfor nye udfordringer til revisorbranchen, som skal afspejle virksomhedernes mere effektive processer, herunder muligheder for digitalisering af interne kontroller og beslutningsprocesser.

Samtidigt giver det også mulighed for at effektivisere revisorernes interne arbejdsprocesser. Det bliver f.eks. muligt at automatisere en række af de kontroller som i dag udføres manuelt i forbindelse med selve gennemgangen af årsregnskabet.

For at virksomheder, myndigheder, kapitalmarkedet og revisorbranchen kan udnytte fordelene ved anvendelse af XBRL, kræver det at de har software som understøtter XBRL.

Dette har længe været en begrænsende faktor for udbredelsen af XBRL, men i dag har en række softwareløsninger allerede indarbejdet XBRL funktionalitet i deres systemer.

Den amerikanske del af XBRL organisationen gennemførte for et år siden en analyse af softwareleverandørernes planer for implementering af XBRL i deres softwareløsninger. Analysen omfattede 59 software produkter fra 21 førende leverandører. Konklusionen på analysen var, at 70% af leverandørerne enten allerede havde indbygget XBRL funktionalitet eller havde planlagt nye software releases med XBRL funktionalitet inden udgangen af 2004.

I en række systemer som anvendes af danske virksomheder, er der således allerede indbygget XBRL funktionalitet. Den er blot ikke taget i anvendelse eller promoveret af leverandørerne, da virksomhederne hidtil ikke har haft kendskab til mulighederne ved digital rapportering.

“We see XBRL as a critical tool to help companies meet the increasing demand for greater transparency and interoperability in the information they report. We have therefore built XBRL support into our financial reporting engine, enabling organizations to automatically and efficiently produce reports in XBRL format.”
Rob Zwiebach, Director of FinancialApplications Development at Oracle. “

Der i dag en række internationale kendte anvendelser af XBRL. De har hver især deres eget fokus, men overordnet set er de fleste baseret en eller flere af følgende faktorer:

Et af de mest omfattende internationale projekter har været digitalisering af de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Udviklingen af IFRS taxonomien har været styret af IASC Foundation (IASCF), moderorganisationen for IASB, som står for publicering, oversættelse og udbredelse af IFRS standarderne.

IASCF var blandt de første medlemmer da XBRL organisationen formelt blev dannet i 1999 og de besluttede meget hurtigt at ville udarbejde en IFRS taxonomi. Selve udviklingen af IFRS taxonomien startede helt tilbage i 2000 baseret på den daværende XBRL specifikation 1.0. Det blev hurtigt klart, at det ville blive et meget stort arbejde at digitalisere de gældende regnskabsstandarder. Dels som følge af at XBRL på det tidspunkt var meget ny som standard, dels som følge af at IFRS (dengang IAS) standarderne var udviklet over en 25 årig periode uden hensyn til at de en dag skulle digitaliseres.

En række medlemmer af XBRL kunne se visionen i at udvikle en IFRS taxonomi, som efterfølgende kunne genanvendes i nationale videreudviklinger m.v. og valgte derfor at deltage i den åbne IFRS arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen udarbejdede og udsendte i de næste 2-3 år en række forskellige udkast til en IFRS taxonomi, som blev kommenteret af en række medlemmer med vidt forskellige baggrund.

På grundlag af successen taxonomi udviklingen har IASCF besluttet, at de fremover vil sikre, at IFRS taxonomien ajourføres når nye standarder vedtages.

Betydning af IASCF’ betydning for udviklingen af XBRL internationalt, understreges af at Kurt Ramin, commercial director for IASCF, i 2004 blev valgt til formand for XBRL International’s styrekomite.

Der er nu etableret lokale XBRL organisationer i en række europæiske lande som støtter udviklingen af digital rapportering. For at accelerere udviklingen og implementeringen af XBRL i Europa yderligere, gav i juni 2004 en bevilling til XBRL Europe på 1 mio Euro