Blockchains kan strømline processer og øge cybersikkerheden

Den internationale revisions- og rådgivningsvirksomhed EY har udgivet en rapport om, hvilken indflydelse blockchains vil få på finansielle og andre markeder. EY mener, at blockchain teknologi har potentiale til at strømline og fremskynde forretningsprocesser, øge cybersikkerhed og øge tilliden ved samhandel. EY’s forventinger er, at blochain vil blive anvendt i den finansielle sektor inden for 3-5 år, hurtigt efterfuldt af andre sektorer. Et andet område, rapporten identificerer som en potentiel sektor for blockchains, er myndighedernes håndhævelse af skatteregler.

Blockchain er allerede i brug, men er stadig i den eksperimenterende fase med henblik på, at reducere omkostningerne ved eksisterende tjenester. Virksomheder og myndigheder har både brug for at blive hurtigere og mere fleksible. XBRL international har i et nyhedsbrev fremhævet, at standarder som XBRL vil givetvis kunne hjælpe på dette.

Inden for finansielle tjenesteydelser er det vigtigt for at kunne nyttiggøre blockchains at finde frem til mere effektive måder at håndtere nutidens tjenester, såsom overførsel af aktier eller andre finansielle instrumenter, hvor blockchains kan give hurtigere afvikling og langt lavere transaktionsomkostninger. Blockchains er således oplagt ved udbud af aktier på en fondsbørs.

På lang sigt er visionen med blockchains, at markederne skal fungere af sig selv med finansiering indlejret direkte i de naturlige aktiviteter, der forekommer inden for disse markeder. I et sådant miljø vil den finansielle branche se meget anderledes ud, end den gør i dag.

Et muligt scenarie i den nærmeste fremtid indebærer en blockchain hosting, hvilket kan omfatte alle registreringer i forbindelse med en bilpark: Ejerskab, finansiering, registrering, forsikring og tjenesteydelsestransaktioner skal alle kunne kædes sammen.

Scenarier blockchains kunne bl.a. bruges til:

  • Eliminering af tyveri af digitale rettigheder
  • Nye kreditmarkeder for billige aktiver
  • Pay-for-performance
  • Myndighedernes skattehåndhævelse

Læs hele rapporten her: http://www.ey.com/GL/en/Industries/Technology/ey-blockchain-reaction-tech-plans-for-critical-mass?mc_cid=338ba00584&mc_eid=320a51119e

2016-10-24T16:56:47+00:00August 10th, 2016|